Professionel Image – Dit synlige visitkort

Dit Image +Din Identitet = Dit Brand

Hver gang du klæder dig på foretager du et valg og sender et signal. Af alle de signaler du sender ud til omverdenen, er måden du klæder dig på en vigtig ingrediens, for at fortælle, hvad du tænker, og hvem du er både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Men det handler også om mere end påklædning, det handler om at begå sig i den professionelle og sociale verden.

Det handler om den psykologiske måde som DU vælger at tænke om dig selv på, – hvordan du vælger at male et billede af dig selv til andre.

Alle vil gerne se gå godt ud som muligt – enig? Det er et naturligt ønske for kvinder såvel som for mænd. Og i dagens marked, som er stærkt konkurrencepræget handler det om at fremstå bedst muligt. Du fortjener det, og du er det værd. Vi ved også at Looking Good is Feeling Good.

Forskning viser, at 55 % af førstegangsindtrykket er baseret på hvordan du ser ud. Hver eneste gang du taler med nogen sælger du dig selv – din ideer – din forretning. 93 % af det vi tror om andre mennesker er normalt baseret på vore observationer af deres nonverbale udstråling, som kommunikeres visuelt ved måden de klæder sig på og deres kropssprog.

Her er nogle eksempler på hvordan andre opfatter dig – bevidst og ubevidst 

  1. Farverne du bruger
Konservative – sprudlende
  1. Dit tøj
Moderne – ufiks -klassisk – rent – eller ser det sjusket ud.? Passer det til din personlighed?Repræsenterer det dig?
  1. Kropssprog og din opførsel
Hvordan du står og går fortæller meget om din grad af selvbevidsthed. Går du som en vinder – med hovedet højt og ret ryg, eller som du har verdens sorger på dine skuldre? Hvad med dine hænder? Gestikulerer du og bruger dine hænder, eller hænger de slapt og livløst ned?
  1. Din stemme
Tonen, styrken, hvordan taler du? Hurtigt – roligt, eller er du så langsom, at andre vil afslutte sætningen for dig?

Hver gang du kommer ind i et rum – i en bus – eller i et selskab – så har du de få sekunder du får opmærksomhed fra andre. Og på denne meget korte tid – bevidst eller ubevidst vil folk/andre beslutte sig for om du er interessant – bange eller bare en ”no-body” Derfor er det vigtig at tøjet du har på formidler det rigtige budskab som passer til den situation du er i – hvad enten det gælder en jobsamtale eller du ønsker en ny kæreste.

Tøj fortæller hvem du er og hvad du vil.

Tøjet er er ofte det eneste visuelle du har for at vise noget af din personlighed til andre, uanset om du sidder stille i en krog eller holder foredrag.

  • Tøj giver selvtillid
  • Klæder skaber folk
  • Image – dit synlige visitkort

Ofte er dit indre reflekteret af hvad du tager på. Det handler om din evne til at påvirke fremgang professionelt, og at udtrykke skønhed og elegance.

At se godt ud, giver udtryk af selvrespekt og god selvtillid.

At klæde sig pænt betyder ikke, at man er dum eller overfladisk, men at det er betydningsfuldt for en selv og ikke mindst for at vise respekt for andre som man omgås, eller organisationen som man arbejder for.

Din holdning og din krop er en stor del af den du egentlig er.Stemmer din påklædning etc. overens med det billede du har af dig selv og det du ønsker at udtrykke? Tøj er et værktøj du skal bruge til at vise hvem du ønsker at være. Tøj udtrykker også sundhed og velvære.

Shakespeare sagde det med disse gode ord: livet er en scene og vi er medspillere, og skuespillere har brug for kostumer. Kostumet er det tøj du har på.Forståelsen for brug af tøj, kropssprog og bevægelse er meget vigtig. Når disse tre komponenter er i harmoni kommunikerer du troværdighed, viden, effektivitet og selvtillid samt en personlig stil. Det genspejler også professionalisme.

Klæder skaber mennesker, og din holdning og dit kropssprog viser hvad du står for og hvor du kommer fra. Det viser desuden om du har gode tanker og følelser i forhold til dig selv. Føler du, at du fortjener det bedste? Du ved godt, at hvis du ikke giver det bedste til dig selv, er der heller ikke andre som gør det.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.